Tidsbestilling          E-konsultation         Medicinbestilling

 Forside
 Information
 Kontakt
 Personale
 Ferie
 Medicin
 Vaccination

 

       Links

         Lægevagten
         Syge børn
         Sundhed.dk.
         Medicinhåndbog
         Andre links

Corona info

I henhold til corona situationen, er vi blevet pålagt at visitere hvilke patienter vi skal se i klinikken, og hvem vi kan klare over telefonen. Hvis du har milde eller moderate symptomer med enten feber, hoste, ondt i halsen, muskelømhed eller hovedpine af under 5 dages varighed, vil vi bede dig blive i hjemmet (isolere dig så du ikke smitter andre) og undlade at kontakte os telefonisk. Husk at for langt de fleste, som ikke er kronisk syge, er Corona en forholdsvis fredelig forkølelse. Oplever du forværring eller ingen bedring efter 5 dage, er du velkommen til at ringe eller sende en mail, som vi bestræber os på at besvare dagligt. Vi vil bede dig om at have målt din temperatur inden du kontakter os. Uden for vores åbningstid henviser vi til lægevagten på tlf. 1813 Bemærk at generelle spørgsmål går til Corona Hotline på 70200233, og hjemmesiden www.coronasmitte.dk  Vi håber på din forståelse, så systemet ikke lukker ned.

I forhold til de almindelige konsultationer, er det stadig vigtigt at passe kontroller og vaccinationer, så hvis du har en tid til kontrol, kan du ringe til os om vi skal tage den fysisk i klinikken, eller vi skal klare den over telefonen

Telefontid:

Alle hverdage mellem 8 og 11  ved sygeplejerske Susanne Mohr eller en uddannelseslæge. Her kan man forny fast medicin, bestille tid, få oplyst svar på rutineprøver mm. Ved behov for at snakke med lægen vil man enten blive viderestillet, eller ringet op hurtigst muligt. Ved akut behov for lægehjælp hvor der er travlhed på det alm nummer (39 56 47 93)kan der ringes på 23 98 47 93

Ved akut opstået sygdom mellem kl. 11-16, kan man ringe på akutnummeret:

23 98 47 93

 

Konsultation: Kun efter forudgående tidsbestilling. Kom gerne 5 min før aftalte tid.
Sundhedskort (sygesikringskort) bedes medbragt ved alle henvendelser i klinikken. Benyt venligst kortlæserterminalen ved din ankomst.

Konsultationerne afvikles efter tidsbestilling. Herved opnås minimal ventetid for dig og et bedre arbejdsmiljø for lægen og personale.
Hvis ikke andet er aftalt, vil der normalt være afsat 10 - 15 min. til en konsultation.
Spørger sekretæren/sygeplejersken om årsagen til henvendelsen når du ringer, er det netop for at sikre det bedst mulige forløb af konsultationen indenfor de rammer vi arbejder, herunder den mest professionelle prioritering af planlagte og akutte patienter.
 

Sundhedskortet (Sygesikringskortet).
Husk kortet ved alle henvendelser uanset om det drejer sig om voksen eller barn
Sundhedskortet (sygesikringskortet) er beviset for, at man har ret til vederlagsfri behandling hos lægen og er lægens dokumentation for patientens fremmøde overfor Sygesikringen. Når kortet er kørt igennem, markers du som værende ankommet på lægens skærm.
Børn skal benytte eget kort.

Aftenkonsultation hver onsdag fra kl. 15-18. Sen konsultation er et tilbud til de af vore patienter der har svært ved at komme i almindelig åbningstid.

Sygebesøg planlægges så vidt muligt onsdag formiddag. Lægen kommer på sygebesøg, når patienten af medicinske årsager ikke har mulighed for at komme i klinikken.
Anmodning om akut sygebesøg samme dag skal ske mellem kl. 8-9.

Ved akut opstået sygdom efter kl. 16, samt i weekender og på helligdage kan akutklinikken kontaktes på tlf. 1813

Afbud/forsinkelser. Meld altid afbud hvis du ikke kan komme, så vi kan give tiden til en anden patient. Vi stiler mod minimal ventetid. Dette kan kun opnås hvis patienterne møder til tiden.
I vores planlægning af dagen er der gjort plads for akutte opgaver, men det er klart at man ikke kan planlægge sig ud af alle uforudsete hændelser.

 

Lægeskift. Ved lægeskift sendes patientjournalen ikke automatisk ud af huset da dette kræver patientens anmodning.
Samtidig modtager vi ikke automatisk tidligere lægers journaler. Nytilmeldte patienter bedes derfor rekvirere journalen fra tidligere læge, hvis vi skal modtage tidligere journaloplysninger.

 

 

Dankort. Klinikken tager ikke imod dankort, men du kan godt betale med mobile pay.

 

Privatlivspolitik for patienter. I forbindelse med EU persondataforordningen (GDPR), har vi lavet en privatlivspolitik til patienterne, som vi følger i klinikken. Du kan læse den nedenfor.

 

 

Privatlivspolitik for patienter

Behandling af oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Læge Stina Molander en række personoplysninger om dig.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Læge Stina Molander behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

 

Typer af oplysninger

Læge Stina Molander indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger:

·         Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):

·         Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

 

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

·         Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig

·         Udarbejdelse af lægeerklæringer

·         Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.

·         Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier

·         Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter

·         Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser

·         Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier

·         Afregningsformål

·         Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.

o   Dokumentationspligt

o   Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen

o   Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer

o   Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder

o   Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre

o   Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder

o   Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.

o   Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

 

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

 

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

 

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

·         Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb

·         Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.

·         Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)

·         Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.

·         Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne

·         Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer

·         Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren

·         Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser

·         Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus

·         I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber


 

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

·         Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).

·         Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9. 

·         Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.

·         Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven.

·         Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.

·         Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.

·         Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.

·         Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.

·         Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).

·         Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.

·         Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45.

 

Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

 

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.

·         Systemhuse

·         IT-leverandører

·         Ekstern cloud-leverandører

·         Mv.

 

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

 

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 39564793.